JEWEELLERY * FILM * MOMENTS

Udstillingen "Jewellery * Film * Moments" arrangeret af Nina Hald åbner 1. marts 2024 i Falkoner Bio, Frederiksberg.

40 danske guldsmede er hver især blevet tildelt en Hollywood-film som inspiration til et smykke. Den spændende udfordring har genereret 40 helt unikke "filmsmykker".

Jeg blev tildelt filmen "Uncut Gems", og det viste smykke "Hollywood Uncut" er mit bidrag til udstillingen.

Udstillingen kan opleves i de respektive biografers foyer: hele marts måned 2024 i Falkoner Bio, Frederiksberg. I april måned vises udstillingen i Viborg Bio, og i maj måned i Odense Bio (ved banegården).

Bogen om udstillingen kan købes i butikken. Pris: kr. 200,-

Foto Hollywood Uncut.jpg

Foto Florilegium Ornamentum.jpg

FLORILEGIUM ORNAMENTUM

Udstillingen ”Florilegium Ornamentum” afholdes i Tage Andersens blomsterforretning, Ny Adelgade 12, København fra 1. februar til 31. marts 2025. Udstillingen er arrangeret af Nina Hald.

40 danske guldsmede har hver fået tildelt en blomst eller plante som inspiration til et øresmykke.

Jeg fik tildelt Troldhassel, og lavede smykket ”Uransagelige veje” – et kombineret ørehængesmykke med earcuff.

Smykkets beskrivelse: Troldhaslens veje er uransagelige! Snirkler, op og ned, ud og ind, og alligevel ender det harmonisk. Tidligt forår blomstrer Troldhaslen. Han-blomsten med lange ”rakler” og hun-blomsten med grønne knopper.

Bogen om udstillingen kan købes i Guldsmedjen. Kr. 200,-

”Sneak Peek” på kommende udstilling på Hotel D’Angleterre

Medio september (eksakt dato kommer senere) til slut oktober afholdes udstillingen ”d’Angleterre i ædle glimt”

I lighed med tidligere udstillinger, er det Nina Hald der er Primus Motor i udstillingen, hvor det denne gang er Hotel d’Angleterre der er tema. 40 guldsmede er inviteret til at lave et smykke med hver sit hotel-relateret tema.

Mit inspirations tema er : Terrassens arkitektoniske detaljer.

Det halscollie jeg har laver er fremstillet i 18 kt. guld og isat en Sort Opal på 11,50 carat, og 12 Brillanter i alt 1,80 carat.

Smykkets titel er: ”Tvelys, og arkitektoniske oplevelser på terrassen”

Da smykket udseende først bliver afsløret ved udstillingens start, er fotoet kun et ”Sneak Peek” af en detalje på smykket. Resten må vente til september.

Hotel d`Angleterre blev ramt af en alvorlig brand i marts 1915, og blev ombygget/genopbygget 1915 – 1916 lige i slutningen af stilperioden Art Nouveau (Jugendstil) og i starten af stilperioden Art Deko, hvilket genkendes i byggeriets arkitektoniske detaljer, og ligeledes er det de stilarter, som inspirerer til smykket.

På hotellets østvendte terrasse, på facaden lige over hovedindgangen, kan man udover de mange arkitektoniske detaljer også, ved lejlighed, opleve solopgang over Kongens Nytorv. Denne oplevelse visualiseres med den vendbare opal, når den røde side vender frem ”Morgenrøde på terrassen” Den reverserende side af opalen symboliserer dagens sidste lys, skumringen. Deraf det gamle udtryk ”Tvelys”- tiden mellem lys og mørke, og omvendt.

Sneak Peek